Hassing Kirke

Visby-Hassing-Villerslev-Hørdum-Skyum Pastorat – Sydthy Provsti – Aalborg Stift – Hassing Herred – Thisted Amt

Kirken er en kullet kirke bestående af romansk skib og kor samt våbenhus fra 1901. Vinduerne i skibets sydside er udvidet i begyndelsen af 1800-tallet. Murene er blevet omsat flere gange.
Kirkeklokken er ophængt i en klokkekam opført 1896. Ud fra gamle regnskaber ses det, at et nyt fritstående klanghus blev opført i 1612 til en pris af 42 sletdaler og 1½ mark. 1715 blev klanghuset erstattet af en klokkestabel. Kirkeklokken er støbt i 1896 af Frich's Efterfølgere, Århus. Der er tale om en omstøbning af en ældre klokke fra 1826, der bar indskriften: »Aar 1826 lod Her Schou og Hustru til Abildgaard denne Klokke omstøbe i Randers af P. Meilstru[p].«
Et lille stykke over soklen på korets sydside findes et cirkelrundt spedalskhedsvindue, der består af to kvadersten. Den øverste har en palmetbort over bueslaget. En bort på en Karby. I Ørum Kirke findes også et cirkelrundt spedalskhedvindue, men uden palmetbort.
Kvader med reliefhugget Andreaskors. Korsarmene ender i cirkelskiver. Kirkens nordside.
Kirken blev privatejet i 1720 og overgik til selveje den 1. januar 1911.
Triumfbuen er opført af solide granitkvadre. Kragstenene, der ikke er ens, har kraftige profiler. Der er bjælkeloft i skib og kor. Stolestaderne er af nyere dato. Dele af paneler fra o. 1600 er bevaret ved indgangen.
Alterbordet er romansk, men omsat i 1869. Det menes ved den lejlighed at være flyttet 20 cm ud fra korets østmur. Bordpladen, der består af fem kvadre, indeholder en helgengrav.
Alterstagerne er fra 1616.
Et sted på altertavlen findes årstallet 1598. Der har været udført flere ændringer i tidens løb. I sin oprindelige form har den mindet om den altertavle i Hørdum kirke, der nu er hengemt på loftet. Omkring 1640-50 er altertavlen blev ændret. Stor- og topvingerne er udskiftet med nye med naive relieffer ligesom Skyum kirke. Havfruerne minder om altertavlen i Bedsted kirke.
En maler fra Thisted fik i 1619 betaling for at staffere altertavlen. I 1709 stafferede Jens Thrane både altertavle og prædikestol. Se storgesimsen. Rimene stammer fra Thranes hånd:

»Saa stoed min Jesus, der hand var paa Korset hengd og nafled,
Hand alle mine Synder bar, og Salighed mig aflet.«

»Saa knæler for Guds Altar Fod, hvor Iesus os giæstbyder,
Sit sande Legeme og Blod til Pant hand os her yder.«

I 1940 blev altertavlen restaureret, hvorved nogle af de ældre lag blev fremdraget
Døbefonten er kløverbladsformet. Formen genfindes i række kirker. Profiler, bægerblade og fod er i thybostil. Fonten har afløb i bunden. Dåbsfad fra 1719.
Prædikestolen, der er fra 1600-1610, er af Thistedtypen. Lydhimlen er fra 1918. Malerierne i storfelterne fra o. 1600 stammer ikke oprindelig fra denne prædikestol. Thrane malede evangelisterne i 1709. Malermester Neve i Thisted har malet billeder til prædikestolen af 1) Kristus og børnene, 2) Maria med Jesusbarnet, 3) Getsemane Have og 4) evangelisten Johannes. Ved en istandsættelse af prædikestolen i 1940 blev billederne fra o. 1600 fremdraget.
Ved restaureringen af kirken i 1940 fandtes spor af kalkmalerier på korets østvæg - bl.a. nogle bladranker. Men først i 1967 fremdroges disse kalkmalerier på korets nord- og vestvæg. Evas Skabelse findes dog i skibet på triumfvæggen. Kalkmalerierne er fra o. 1550. Personernes klædedragt, pludderbukser, og valget af et gammeltestamentligt vidner om, at de er blevet til i tiden efter reformationen.
Øverst på nordvæggen ses Jesu forhør hos Pilatus. Han står midt for i en rød dragt med hænderne over kors. De er formentlig bundet. Som den eneste person har han glorie. Pilatus ses længst til højre. I billedets venstre side ses nogle bygninger.
De andre billeder i koret fremstiller Samsons hævn over filistrene, Dommerbogen kap. 15,9-17:
»Filistrene drog op og slog lejr i Juda, og de spredte sig ud over egnen omkring Lehi. Da judæerne spurgte, hvorfor de var draget op imod dem, svarede de: »Vi er draget op for at binde Samson og gøre det samme mod ham, som han har gjort mod os.« Så gik tre tusind mænd fra Juda ned til klippekløften ved Etam, og de sagde til Samson: »Er du ikke klar over, at filistrene har magten over os? Hvad er det dog, du har gjort mod os?« Han svarede: »Jeg har gjort det samme mod dem, som de har gjort mod mig.« De sagde til ham: »Vi er kommet for at binde dig og overgive dig til filistrene.« Samson sagde: »Sværg på, at I ikke vil slå mig ihjel.« De sagde til ham: »Nej, nej, vi vil kun binde dig og overgive dig til dem. Vi vil bestemt ikke dræbe dig.« Så bandt de ham med to nye reb og førte ham op fra klippekløften. Men da han var kommet til Lehi og filistrene mødte ham med jubelråb, greb Herrens ånd ham, og rebene om hans arme blev som hørsnor, der er svedet af ild, og båndene gled af hans hænder. Han opdagede en frisk æselkæbe og rakte hånden ud efter den, tog den og dræbte tusind mand med den. Han sagde:

»Med en æselkæbe
har jeg banket dem sønder og sammen,
med en æselkæbe
har jeg dræbt tusind mand.«

Da han havde sagt det, kastede han kæben fra sig. Derfor kaldte man det sted Ramat-Lehi.
"Stangen" på billedet, hvor jøderne binder Samson, er et reb. På billedet nedenunder får han øje på æselkæben, og på det store billede på nordvæggen slår han filistrene med æselkæben.
Kirkeskibet er den fuldriggede bark »Anna«, der er bygget af Holger Nielsen o. 1990 til minde om sin moder.
Epitafium over Elsebet Cathrine de Kaalund, datter af justitsråd de Kaalund og fru de Benzon, født 20. september 1720, gift 28. oktober 1765 med Peder Winding, sognepræst for Hassing og Villerslev menigheder, død 30. juli 1773.
Epitafiet, der en tid har været hengemt på kirkens loft, er nu ophængt på skibets vestvæg under pulpituret.

Kirkens hjemmeside

Tilbage til Ålborg Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne