Thorsager Kirke

 Thorsager-Bregnet-Feldballe Pastorat – Syddjurs Provsti – Aarhus Stift – Øster Lisbjerg Herred – Randers Amt

Thorsager Rundkirke adskiller sig markant fra den traditionelle romanske landsbykirke. Den er en af Danmarks syv middelalderlige rundkirker og den eneste i Jylland. Thorsager Rundkirke udgør sammen med Horne Kirke på Vestfyn og Bjernede Kirke på Sjælland en gruppe, der ofte omtales som Absalon-rundkirkerne eller den sjællandske type. De kendes bl.a. på de fire søjler til forskel fra de bornholmske rundkirker, der har én bærende søjle midt i rummet.
Under kirkens sidste restaurering i 1950´erne fandt man under gulvet rester af tidligere gulve og under disse et lerstampet gulv fra den trækirke, som man mener, rundkirken afløste. Under dette lag fandtes en stenpikning – måske en rest af et offersted, som muligvis har været på kirkebakken i den førkristne tid. Er der hold i denne teori, er det her, der er ofret til den nordiske gud Thor.
Thorsager Rundkirke er opført i tiden omkring år 1200. Ved en registrering af krongodset i 1231 fremgår det, at kongen ejer jordområder omkring Thorsager. Det er derfor oplagt at pege på kongen som den monumentale og særprægede kirkes bygherre. Den påfaldende lighed med den lidt ældre rundkirke i Bjernede tyder på, at en person med tilknytning til Hvideslægten har stået for opførelsen og sat sit præg på kirken. Det er da også biskop Peder Vognsen – kendt for sine mange byggeaktiviteter, der ofte bliver peget på i denne forbindelse. Han var biskop i Århus fra 1191-1204 og var en nær slægtning til biskop Absalon.
Da kirken blev bygget, omfattede den koret og det det runde kirkeskib. Byggematerialet var så nyt, at kirken kan være en af de første bygninger i Jylland, der er rejst af de såkaldte munkesten. Kirkens specielle form og styrke tyder på, at den kunne benyttes som tilflugtssted. Det er uvist, om der har været mulighed for et reelt forsvar. I hvert fald har det ikke været i en grad, som ses i de bornholmske rundkirker.
Kirken ligger i dag inde i landet. Da den blev opført var Djursland delt af et sund, der strakte sig fra Randers Fjord til Grenå. De lave områder omkring Thorsager var dengang et stort vådområde med forbindelse til dette sund. Kirken har været gennem 2 store restaureringer i 1877-78 og 1950-52. Rundskibet med centraltårnet og koret med apsis er oprindelige. Rundhuset, der indvendigt måler 12,6 meter, er overhvælvet med små ribbeløse krydshvælvinger. Fire svære søjler i teglsten bærer centraltårnet. De har rigt profilerede sokler og trapezkapitæler. Via en indvendig vindeltrappe i rundhuset er der adgang til et stort lavloftet rum over hvælvingerne, hvor der findes flere skydehulslignende lysåbninger. I senmiddelalderen tilføjedes våbenhuset samt et tårn på vestsiden.
Kirkens belysning er fra 1979 og er tegnet af sølvsmed Bent Exner.
I 2004 er en muret prædikestol fra 1952 blevet afløst af en prædikepult, der er skabt af billedhugger Birger Holmgaard. Grundformen er en stele, en oprejst gravsten. Den er udført i eg og viser flere symboler, bla. Livets træ. Alterbordet er opført i 1952 i munkesten med kors-relieffer. Alterprydelsen er et sengotisk krucifiks fra 1400-tallet og bærer indskriften: "I mig skal I have fred". Alterstagerne er fra 1600-tallet. Kirkens bibel er udgivet af kong Christian VI i 1740. Alterkalken er fra 1878, disken fra 1849 og oblatæsken fra 1965. Over alterbordet er der i korets østvindue indsat en glasmosaikrude fra 1955, udført af kunstneren Harald Borre med motivet "Krist stod op af døde påskemorgenrøde".
Kirkens døbefont er det ældste bevarede inventar. Den er fra den romanske tid, men meget simpel både i størrelse og dekorationer. Det tilhørende dåbsfad er fra 1700-tallet, dåbskanden fra 1965.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne