Fausing Kirke

 

Fausing-Auning-Øster Alling-Vester Alling Pastorat – Norddjurs Provsti - Aarhus Stift – Sønderhald Herred – Randers Amt

Fausing ligger i en slugt omgivet af morænebakker mod øst, syd og vest. Mod nord flader terrænnet ud mod Grund Fjord. Navnet Fausing er afledt af det gamle "Faxinge", som betyder hest. Det hentyder til at bakkerne omkring byen har form som en hestehov. Midt i byen ligger kirken.
Den ældste del af Fausing kirke stammer fra tidlig middelalder, 11-1200-tallet. Kirken blev oprindeligt bygget i romansk stil med skib og med et kor, der er smallere end skibet. Det kan stadig ses, hvor de oprindelige døre, mandsdøren i sydsiden og kvindedøren i nordsiden, har været.
Som noget usædvanligt fik Fausing kirke ganske hurtigt og stadig i romansk tid et tårn. Dette tårn blev dog inddraget til kirkerum i 1700-tallet, og den del af tårnet, der stak op over taget på den øvrige kirke, blev fjernet. I 1800-tallet blev kirken så forsynet med en tagrytter, der efter fornyelse i 1923 har båret kirkens klokke.
I gotisk tid kom våbenhuset til. Hvor den øvrige kirke er bygget i kvadersten er våbenhuset af munkesten. Også kirkens kryds-hvælvinger er fra gotisk tid. Der har på et tidspunkt været hvælving også i tårnrummet, men der er nu træloft.
Ved en restaurering i 1885-86 blev der fundet kalkmalerier i Fausing kirke. Disse er kalket over igen, de sidste ved en istandsættelse af kirken i 1961-62.
Døbefonten er det ældste stykke inventar i kirken. Det er en særpræget malmfont, der kan dateres til ca. 1300.
Der er tre figurer, der bærer fonten. De er blevet tolket som symboler på tre af de fire paradis-floder, nemlig Phison, Eufrat og Geon. Disse knyttes henholdsvis til egenskaberne klogskaben, retfærdigheden og mådeholdet. Den fjerde flod Tigris (styrken) har aldrig været en del af døbefonten.
Prædikestolen er fra 1600-tallet. Det er en renæssance-stol med bibelske motiver i udskæring: I feltet ud mod skibet er det korsfæstelsen og i felterne omkring er det evangelisterne med deres symbol: Mattæus - englen, Markus - løven, Lukas - oksen og Johannes - ørnen. Det sidste felt, op mod væggen, viser en mand med et latinsk kors.
I farvevalget til prædikestolen har man lagt sig tæt op af, hvad man mener, der har været det oprindelige. Guld og grå er man sikker på, mens de andre farver er mere usikre. Skriftstederne er først kommet til i 1937 og er valgt af sognepræsten.
Altertavlen er næsten lige så gammel som prædikestolen, men dog så meget yngre, at det er en barokaltertavle. I midterfeltet ses nadveren, over denne korsfæstelsen og øverst den sejrende Kristus. Evangelisterne og deres symboler omkranser midterfeltet.
Bemærk også havfruerne, samt "Fugl Fønix" til venstre som symbol på opstandelsen; og i den anden side en fugl, der nærer sine unger med sit hjerteblod, et symbol på nadveren.
Herskabsstolene er fra samme periode som altertavlen. Disse står nu i tårnbuen, men har tidligere været placeret i skibet tæt ved koret. Disse herskabsstole knytter Fausing kirke sammen med slægten på Gl. Estrup, som da også var ejere af kirken helt op imod vores tid.
Orgelet er fra 1978 og har 10 stemmer. Det har to manualer og pedal og er bygget af Jydsk Orgelbyggeri.
Kirkens klokke bærer inskriptionen: "Anno 1640 den 1. May haffver Jytte Brock til Estrup ladet mig omstøbe til Fausing Kiercke og til en evig Hwkommelse hafver betald Arbedslønit for mig at omstøbe." Klokken bærer desuden tre våben og initialer på Herr Jørgen Skeel, fru Jytte Brock og Christen Skeel. Materialet i klokken er altså gammelt, men vi ved ikke noget om den oprindelige klokke.
Klokken er placeret i tagrytteren fra 1923. Da kirken havde tårn, var den sikkert placeret der, og siden i en klokkestol på vestgavlen.

Kilder:
Diverse numre af årsskriftet for Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune
Primært: Vibeke Nielsen: Fausing kirke.
Lokalhistorisk forening for Sønderhald kommune 1985 på Kirkens hjemmeside

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne