Langør Kirke 

Samsø Pastorat – Aarhus Domprovsti – Aarhus Stift – Samsø Herred – Holbæk Amt (fra 1970 Århus amt)

Nordby Kirkesogn omfatter den del af øen, der ligger nord for Kanhavekanalen. I sognets sydøstlige hjørne ligger Langør, som hen mod slutningen af det 19. og et godt stykke ind i det 20. århundrede var et levende bysamfund af fiskere og søfolk. I 1925 lå indbyggertallet på ca. 80. Lige så idyllisk landet omkring Stauns Fjord kan være en sommerdag, lige så barskt kan det være, nar vinteren raser med storme og snefygning. Vejen til Nordby Kirke var lang og dårlig, og færden matte ske til fods eller med hest og vogn. Det er derfor forståeligt, at ønsket om egen kirke opstod i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1919 blev de første skridt taget til en kirkesag. Efter utallige indsamlinger og Kirkeministeriets godkendelse og økonomiske støtte blev annexkirken i Langør bygget og indviet den 13. september 1925. Hvor Skodshoj skråner ned mod Stauns Fjord, ligger kirken med en placering, som for kaldes en af Danmarks skønneste. Fra kirkedøren har man et panorama, som ganske tager vejret fra en. Mod nord fortoner nordøens bakkeland sig i en blånende dis hinsides hede og hav, og fra sydvest til sydost følger blikket en solglitrende fjord med holme og rev - for til sidst at hvile ved det lille idylliske fiskerleje Langør. Den hvidkalkede kirkebygning, tegnet af murermester J. J. Jensen, Tranebjerg og opført af lokale håndværkere, fremtræder som et traditionelt kirkebyggeri med skib og kor. Indgangspartiet har kamtakket gavl, hvor kirkeklokken, der i dag betjenes elektronisk, hænger øverst oppe. Vindueme er i gotisk, spidsbuet stil. I våbenhuset findes sakristi og trappe op til klokken. Ved indgangen til kirken fornemmer man straks kirkerummets enkle og venlige intimitet. Koret er hævet i forhold til skibet og adskilt fra dette ved en korbue, som tillige med det flade, mørkbejdsede træloft giver rummet et vist romansk præg. Over alteret føjer den diskrete klassicistiske altertavle sig harmonisk om alterbilledet med motivet: Jesus og de små børn. Billedet blev malet og skænket til kirken af daværende sognepræst A. Bayers 83-årige far, kunstmaleren Chr. Bayer. Sandstensdøbefonten, som er forsynet med et smukt messingdåbsfad, har øverst på kummen inskriptionen: Lad de små børn komme til mig. De første 40 år oplystes kirken udelukkende af stearinlys, da der endnu ikke var elektricitet i Langør. Først i 1965 fik kirken el. Man besluttede imidlertid kun at udskifte væglampetteme og bevare de levende lys i de smukke loftskroner, hvilket sammen med levende lys pa alteret og bænkegavle medvirker meget stærkt til en helt unik varm stemning. I december 2000 blev det 75-arige harmonium udskiftet med et næsten 200-årigt orgel, som kirken har overtaget fra Lyngby Kirke ved Århus, hvilket har betydet en væsentlig musikalsk forbedring. I loftet ses et femmastet sejlskib - en model af skoleskibet København, der med hele sin besætning tragisk forliste ved juletid 1928 i farvandet mellem Sydamerika og Australien.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne