Tranebjerg Kirke

Samsø Pastorat – Aarhus Domprovsti – Aarhus Stift – Samsø Herred – Holbæk Amt (fra 1970 Århus amt)

Den smukke gamle hvidkalkede kirke med sit vældige middelaldertårn ligger højt hævet på Tranebjerget i den nordligste udkant af sognet! Denne placering skyldes muligvis en tidligere tilknytning til Tranebjerggård, der kan have været Samsøs administrative centrum.I begyndelsen af Valdemar den Stores regeringstid (1157-1182) blev der opført en borg for "Castrum Samsø", der havde et forsvarsværk med tårn. Selve borgen blev bygget ca. 400 meter sydvest for den nuværende kirke. Samtidig blev en ældre trækirke/kapel, der var placeret, hvor kirkens kor nu er, erstattet med én af munkesten: Samsøs ældste stenkirke! "Castrum Samsø" og sandsynligvis også tårnet blev ca. 1288 ødelagt af Marsk Stig Andersen Hvide, som ernærede sig som røver efter sin landsforvisning grundet mordet på Erik Klipping (1286). Han byggede en borg på øen Hjælm i Kattegat og har måske anvendt materiale fra "Castrum Samsø". Det nuværende kirketårn menes at være bygget over resterne af det tidligere forsvarsværk med tårn og har måske haft funktion som et befæstet støttepunkt mod angreb udefra. Tårnet har længe været inddraget i debatten om kirker som forsvarsværker og uenigheder om tårnets alder i forhold til kirkeskibet. I dag har Nationalmuseet slået fast, at det nuværende tårn er yngre end kirkens skib, da tårnets østmur er bygget op mod og henover skibets overmure. I slutningen af 1300-tallet begyndte man byggeriet af skib og kor, som blev sammenbygget med et mindre tårn end det nuværende. Opførelsesår for kirkens forskellige bygningsafsnit er ret uklare, idet der løbende er foretaget udvidelser og ombygninger. Kirken er også restaureret flere gange. Det nuværende tårn blev rejst ca. 1525. Et kvart århundrede senere, i 1550, blev kirkens bjælkeloft udskiftet med hvælvinger. Samtidig blev kirken udvidet med våbenhus(e), sakristi og korsarm(e) i munkesten. Kirken har tilhørt øens skiftende ejere, indtil den overgik til selveje 1917. Kirken er i dag 39 meter lang og må betegnes som romansk-gotisk. Den gamle indgangsportal, sammenbygget med tiendeladen, har en ganglåge og en køreport. En såkaldt færist foran ganglågen forhindrede løsgående kreaturer (fæ) i at trænge ind på kirkegården. Portal, tiendelade og et stykke kirkegårdsmur vest for laden er fredet i klasse A under Nationalmuseet. Går man rundt om kirken, ses i dens sydvæg spor af en korsarm nedrevet for 1813, da støttepillen på skibets sydøsthjøme skulle ommures. I det sydvestlige hjørne af koret bemærkes et solkors i grundstenen. I kirkens østgavl finder vi et såkaldt savskifte over et tilmuret vindue. Bag kirken støder man på sakristi og korsarm. Disse har på gavlene de sjældent forekommende kvartcirkelblændinger (murindfald). Længere mod vest ses den tilmurede kvindedør med sin egen helt specielle profilering. I murfeltet er her indfaldet en mindeplade for sognedegn Simon Kokansky, død 1796, hans hustru Johan Christine Monteløv samt deres to sønner. Kigger vi nærmere på muren, kan vi spore omrids af mærker, som menes at stamme fra et våbenhus. Vi er nu kommet til tårnet, som regnes for at være det største landsbykirketårn i Danmark: 28 meter højt, 12 x 10 meter bredt og med to meter tykke mure. Tårnet har i modsætning til øens øvrige kirker øst- og vestvendte gavle. En anden kuriositet er, at den østvendte gavl har 13 kamtakker, medens den vestvendte har 15. Tårnet menes at have været beregnet til længere tids ophold under eventuelle angreb udefra. Alle sider af tårnet har små rundbuede åbninger med udvendigt nedadrettede underkanter, skoldehuller og skydeskår. I højde med åbningeme findes inde i tårnet spor af en kamin. Her er også rester af en stenbænk, spor af en dør ud til tårnets udvendige vægtergang samt huller i muren til gangens bærende bjælker. I samme højde anes på vestmurens inderside spor af den oprindelige trappe. Kirken har to klokker. Den lille, 450 kg, tværmå1 86 cm, kaldet Maria-klokken, anråber, med latinsk indskrift, Maria om hjælp. Årstallet 1391 angiver, at det er Samsøs ældste kirkeklokke. Den store klokke vejer knap to tons og har et tværmål på 128 cm. En indskrift bærer årstallet 1654, da: "Hans Lindenov til Iversnæs (nu Wedelsborg) var Kgl. befalingsmand pa Kalundborg Slot, Hans Svane var provst pa Samsø, Bertel Jensen den forrige sognepræst, Jens Bertelsen nuværende sognepræst og Jens Brun pa "Søllemarksgard" Kgl. Majestæts ridefoged over Samso". Denne store klokke var så tung, at der skulle 4 mand til at tinge med den frem til 1880, hvor en bedre ophængning blev etableret. Ved ringningen efter Chr. IX's død 1906 blev klokken beskadiget, og ophænget måtte igen forbedres. Klokkemes vægt, deres vibrationer og stød forårsagede gennem årene stadige revner i tårnets murværk. Så sent som i 1988 gennemgik kirken og specielt tårnet derfor en omfattende restaurering, der varede ca. 2½ år. En ny slags klokkestol så dagens lys. En lokal smed, Bent Schaloffsky, udviklede en stålkonstruktion, der blev installeret på gulvet. Kirken har to kirkeskibe. Det store skib, ophængt ved indgangen, er en kopi af linjeskibet "Christian VIII", som blev sprængt i luften 1849 under det slesvig-holstenske oprør. Modellen, skænket 1851 af købmand Jens Peter Gylling og hustru, Tranebjerg, bærer navnet "Frederik Syvende" til ære for Grundlovens giver. Alterbordet er på sideme beklædt med et fyrretræspanel (antemensale), inddelt i arkadefelter med mørk, grønlig tæppedekoration. Årstallet 1583 står anført i det nordlige gavlfelt. 1950 fandt man bag panelet et stenalterbord med et relikviegemme i midten. En af kirkens to alterkalke, udført 1671 af Nicolaus Arnetzberg, er forsynet med våben for rigskansler Peder Griffenfeld, Samsøs ejer 1674-1676, hvor han faldt i unåde hos kong Christian. Det lille elfenbenskrucifix på alteret er fra 1675-1700. Korstnæet er af nyere dato i bejdset eg. Krucifixet er en gave fra komtesse Clara Danneskiold-Samsøe, 1954. Døbefonten er kirkens ældste inventar. Dog er foden fra 1923. Den romanske kumme of granit har næsten lodrette sider med ni arkadebuer, hvorover ses små kors. Dåbsfadet er udhamret messing med et relief af Maria Bebudelse i bunden og prydet med malteserkors på randen. Prædikestolen fra 1593 er et rigt udskåret renæssancearbejde med tidstypiske indskrifter i postament og frise. Stærkest virker de ens arkadefelter med relieffer af Kristus som Creator Mundi og evangelisteme med hver deres symbol. Ved korbuen er den gamle degnestol fra 1654 placeret. En af dørene bærer initialeme S.A.M (formodentlig Sophie Amalie Moth), som var Samsøs ejer fra 1676 og den første indehaver af grevskabet Samsøe. På den anden dør findes initialeme D.B (Dorothea Brun), foged Jens Bruns hustru. Degnestolens pult barer præg af den første burger af stolen, idet sognedegn Lucas Georgi Horsnensis egenhændigt har skåret sit navn her. I korsarmen findes tre stolegavle fra 1639. Ud over årstal bærer de også initialerne for foged Jens JacobsSøn Brun og hans mor, Dorethe HansDatter Brun. Nærmest indgangen ser man to stolegavle fra 1655. Kalkmalerierne er fra midten af 1300-tallet. De blev afdækket og restaureret 1931 og forestiller Sct. Christoforus, der bærer Jesusbarnet over floden, Sct. Antonius og resterne af Sct. Sebastian, der beskydes med pile. Kirken fik sit første orgel 1909 med fem stemmer. Det nuværende 12-stemmige orgel fra 1954 er tegnet af Marinus Andersen, arkitekt ved Nationalmuseet, og bygget af Th. Frobenius.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne