Gammel Åby Kirke

Åby Pastorat – Aarhus Vestre Provsti – Aarhus Stift – Hasle Herred – Århus Amt

I 1872 påbegyndtes bygningen af den nuværende kirke. Grundstenen blev lagt 1. pinsedag 1872, og kirken blev indviet af biskop P. G. B. Branner 1. pinsedag 1873. Den kgl. bygningsinspektør for Nørrejylland v: Th. Walther (1819-92) forestod bygningen og havde udført tegningen af kirken. Bygmester C. Steinbrenner m. fl. forestod selve bygningsarbejdet. Kirken blev af samtiden anset for at være i romersk-italiensk stil. Den havde lavt pyramidespir og lavt saddeltag, alt af sort skifer. Den består af et tresidigt afsluttet kor, der ved birum i hver side var kombineret med skibet, hvis længde herved tilsyneladende øgedes. I vest et tårn, der fungerer som våbenhus og krones med hjørnetinder og et firsidigt pyramidespir. I 1929 blev tårnspiret forhøjet og beklædt med kobber. Det tagstolsvirkende loft havde mørkebrune, ferniserede brædder, Væggene var hvidkalkede, og de åbne bænke med højere gavle var ligeledes mørkebrune. Træloftets synlige bjælker er båret af endevæggenes to tværstillede, murede arkader, der står i forbindelse med de udvendige stræbepiller og dermed deler rummet i tre fag. I skibet er gulvet udstøbt i et plan og belagt med brunrødt tæppefilt, og prædikestolen er ny, fritstående og flytbar. Stoleværket er erstattet med sammenkoblede løse stole (Wegnerstole, specialbyggede). Det tidligere højere siddende pulpitur er udskiftet med et større og lavere anbragt pulpitur med et nyt rækværkspanel. Et nyt og større orgel er anskaffet; I vinduerne er nu klart glas. Farverne i kirken er komponeret af kunstneren John Sparre Christensen, som har ladet sig inspirere af farverne i den nuværende altertavle (istandsat i 1938). Ideen i loftsbræddernes farveskift fra inaktiv i vest til aktiv i øst skal ifølge kunstneren fortælle om forløbet fra påskens opstandelse til Kristi himmelfart. Man starter ved orgel og pulpitur med dæmpe- de blågrå farvetoner, mange imellem hinanden, iblandet enkelte gyldne strejf af håb. Fortællingen arbejder sig videre hen over loftet. Den bliver mere og mere intens og ender farvemæssigt med den torden og lynild, der omgiver beretningen om Kristi himmelfart. Farverne slår gnister mod hinanden, og det er just meningen. Koret er i sin røde farve afstemt i samklang med altertavlen. De gamle messinglysestager fra de udrangerede stolestaders gavle står nu på tynde, flytbare, rødmalede træstave.
Det er meget lidt vi helt konkret ved om kirkens største klenodie, det såkaldte Åbykrucifikset. Vi ved, at krucifikset har været i Åby kirke siden 1844. Det omtales da i de bevarede arkivalier fra Åby kirke og var dengang anbragt i korbuen. Det manglede da det tilhørende kors. 1868 rapporterede F. Uldall dets eksistens til direktionen for de antikvariske mindesmærkers bevaring og anbefalede, at det sikredes til Oldnordisk Museum, inden kirken blev nedrevet. 1870 indsendtes krucifikset til museet og var da uden kors. Her er Figuren 1979 ophængt på et enkelt, sortmalet kors af jern, der har erstattet et af træ fra ny tid. Det vurderes, at krucifikset er fra 1050-1100 og dermed ældre end den gamle kirke, der byggedes omkring 1200. Det eksemplar, der hænger i kirken nu, anbragt på korbuen ved prædikestolen, er en kopi udført af Nationalmuseet efter en elektrogalvanisk metode. Det har angiveligt kostet menighedsrådet 40.000 kr.
Krucifikset er udskåret i træ, der er beklædt med drevne fastnittede, forgyldte kobberplader og med detaljer fremhævet med påbrændt brunfernis. Figuren måler fra kronetop til tåspids 56,7 cm og står med et svagt fremoverbøjet hoved på adskilte fødder; Der er ingen nagler i fødderne, som hviler med let bøjede ben på en lille fodskammel af træ.

Kirkens hjemmeside

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne