Voel Kirke

Svostrup-Voel Pastorat – Silkeborg Provsti – Aarhus Stift – Gjern Herred – Skanderborg Amt

I 1870 begyndte beboerne i Voel, Sminge og Voel Østermark, der fandt kirkevejen til Tvilum for lang, at samle penge ind til egen kirke, og efter yderligere nogle store pengegaver og et offentligt tilskud skred man til opførelse af "Voel Kapel", der indviedes 2. august 1876. Opførelsesprisen var godt 15.000 kr.
Voel lå centralt i enklaven og havde en vejføring, der gjorde denne landsby til det eneste rimelige sted at bygge kirke.
De små pengemidler og det dengang begrænsede befolkningsunderlag medførte, at Voel kirke er af beskeden størrelse. Med sine ca. 110 faste siddepladser hører den blandt de mindre kirker her i landet.
Af grundplan er den en korskirke, tegnet af arkitekt C. Kiilsgaard, Hammel. Den hviler på en sokkel af tilhugne kampesten i cement. Murene er opført af små, røde mursten og er i kopieret romansk stil med rundbuede vinduer og murblændinger, typisk for sidste halvdel af 1800-tallet.
Tværskibsgavlene i nord og syd har trefags vinduesgrupper, mens hver af hovedskibets arme har enkeltvinduer i nord og syd. Kirken har skifertag, og over vestgavlen hæver sig en lille tagrytter med pyramideformet tag; den danner ophæng for kirkeklokken.
Kirkens eneste indgang er i vestgavlen; den har (ligesom døren mellem våbenhus og kirkerum) rundbuet portalform, og over indgangen er der en stor cirkelrund murblænding.
Døren til venstre i våbenhuset fører til pulpitur, kirkeloft og klokkespir. Både våbenhus og kirkerum har fladt bjælkeloft.
Et par mindetavler i våbenhuset fortæller træk af kirkens historie. Sognefoged Jørgen Petersen, Hjorthgården, var førende initiativtager ved kirkens opførelse, og hans søn, fabrikant Johannes Valeur Peterzén, dansk vicekonsul i Linköping, skabte det økonomiske grundlag for de omfattende ændringer af kirkens interiør, der i dag giver kirkerummet dets særpræg. Fornyelsen, der skete i 1938, blev forestået af arkitekt Kristen Gording, Hellerup, men det, man umiddelbart og stærkt får indtryk af ved et besøg i kirken, er kunstneren Jais Nielsens altdominerende indsats. Samtlige kirkens vinduesåbninger har glasmalerier, som Jais Nielsen har skabt med klare, stærke farver og let genkendelige bibelske motiver. I forbindelse med kirkerumsfornyelsen 1938 fik kirken sit nuværende alter, muret op mod østgavlen. I stedet for en traditionel altertavle blev den store murflade over alterbordet dækket af et særdeles særpræget maleri. Døbefonden er også af Jais Nielsen og er fra 1938. Fontens firesidede skaft udgøres af fire mandsfigurer, hver med et skriftbånd, som fortæller, hvem de forestiller: mod øst (mod alteret) Mattæus, mod nord Markus, mod vest (mod menigheden) Lukas og mod syd Johannes.

Kirkens hjemmeside 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Århus Stift

 

Om kirker

 

Folkekirkerne