Mariukirkjan

Færøerne 

Mariukirkjan blev indviet i 1987. Den afløste en ældre kirke i Franciskanersøstrenes tidligere skole lidt længere ned af gaden. Det smukke kirkerum samler menigheden, som fejrer messe i et fællesskab omkring alterbordet, og indbyder den enkelte til stilhed og bøn. Menighedslokalet under kirken har god plads til 70 mennesker. Haven, som skiller kirken fra vejen, er bevokset med planter, hentet fra jordens sydlige halvkugle med samme klima som Færøerne. De understreger, at Mariakirken hører til i det verdensomspændende katolske fællesskab. Kirkens arkitekt er Árni Winter, Tórshavn, som også har designet inventaret. Mosaikken ved indgangen er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen, Danmark. De malede kirkeruder og alterbilledet er udført af den kendte kunstner Tróndur Paturson fra Kirkjubøur, Færøerne. Kopien af Madonna fra Kirkjubuør (nu på museet i Tórshavn) og sakramentskabets forside, en gylden sol, er udskåret af Ole Jacob Nielsen, Leynar. Den katolske menighed på Færøerne tæller ca. 180 medlemmer. De har gode kirkelige forbindelser til de andre trosretninger på Færøerne. Ved reformationen i 1536, blev den katolske kirke afskaffet på Færøerne. Kirkjubøur havde været bispesæde. Efter religionsfriheden 1849 forsøgte man allerede 1857 at genopbygge en katolsk menighed. Først i 1931 lykkedes det at begynde den nuværende menighed. Dens biskop er Czeslaw Kozon i København.

Folder i Kirken

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Katolske Kirker

 

Om kirker

 

Folkekirkerne