Kirkeskibet

I forbindelse med kirkefondets 125 års dag lejede man den tidligere sundbus "Jeppe" som i en uge lå ved kajen i Sydhavnen og ugen efter i Nordhavnen. Kirkefondet stod dengang for et kirkebyggeri af usete dimensioner, så der i dag står 48 kirkefondskirker i København. Fonden har endvidere stået for Stilhedens katedral – en teltkirke som i flere år stod på Roskilde Festivalen.
Dele af Sydhavn sogn består af helt nye områder, bl.a. Teglholmen og Sluseholmen. Her er nye boligområder kommet til de senere år, og her vil der også i fremtiden blive udbygget. Derfor arbejder sognet med planer om, at bygge en ny kirke i området. Byggeri og køb af grund vil samlet koste 140 millioner kroner. For at sætte fokus på, at kirken skal være, hvor mennesker er, stillede kirkefondet "kirkeskibet" til rådighed for Sydhavn sogn i uge 40 2015. I foråret 2016 blev der udskrevet en arkitekkonkurrence for den nye kirke i Frederiksholm sogn. Mens kirkeskibet lå i Sydhavnen var der bl.a. højmesse til søs, morgensang samt flere andre arrangementer. Ud over planer om kirker i Sydhavn og Nordhavns kvarterne er der forslag fremme om en kirke i Ørestaden.

Tilbage til Kurioser
 

Om kirker

 

Folkekirkerne