Egeskov Kirke

Vejlby Pastorat – Fredericia Provsti – Haderslev Stift – Elbo Herred – Vejle Amt

Egeskov Kirke er en romansk landsbykirke med skib og kor fra midten af 1100-tallet. Tårn og våbenhus er føjet til et par århundreder senere.
På kirkens nordside ses den nu tilmurede kvindedør. Under svenskekrigene (1657 - 60) blev egnen her hærget slemt. Heller ikke Egeskov Kirke gik ram forbi. Alt inventar, på nær det store krucifiks, blev ødelagt eller brændt af, ligesom bl.a. kirkens sølvtøj blev stjålet og ført til Sverige som krigsbytte. Døbefonten er kirkens ældste stykke inventar, sandsynligvis lige så gammel som skib og kor. Fonten, der er udsmykket med rundbuefriser, har oprindeligt stået ved kirkens indgang - som en markering af, at man ved dåben indtræder i den kristne menighed.
En sekssidet "Himmel" over døbefonten i barok stil (fra 1670'erne) skåret i egetræ med rige udskæringsarbejder, hvori Arkantus-bladværket, der kom i brug op imod år 1700, er stærkt fremtrædende. Fontehimlen er fremstillet i forbindelse med
anskaffelse af nyt inventar (efter svenskekrigene). "Himlen" er rigt udsmykket med frodige figurer og med Helligåndens symbol, duen svævende over dåbsvandet.
Både dåbsfad og kande (der blev taget i brug Påskedag 1990) er udført af en lokal sølvsmed (Børge Poulsen) og smukt tilpasset den gamle granitdøbefont.
Altertavlen, der er skåret i egetræ, er fra 1670'erne, men først malet i 1703, fordi der i første omgang ikke var penge nok til at male den. Til højre ser vi Moses med de ti bud.
Til venstre Kristus med jordkloden og scepteret i den ene hånd og den anden løftet til velsignelse.
Alterbilledet (et maleri malet på træ fra 1703) forestiller Jesu sidste måltid med disciplene, aftenen før han gik ind til lidelse og død. Yndlingsdisciplen, Johannes læner sit hoved op ad Jesu skulder. I forgrunden ses Judas, der er på vej væk for at forråde Mesteren.
Øverst på alterpartiet ses på hver sin side af krucifikset Jesu mor, Maria og yndlingsdisciplen, Johannes. Til højre for altertavlen - i korets sydside - ses to små huller, der tidligere har været åbne. Her igennem har syge fået rakt nadveren.
Prædikestol med lydhimmel er fra 1670'erne, men først malet i 1705. Prædikestolen er af egetræ og bl.a. udsmykket med figurer af de fire evangelister, Mattæus, Markus, Lukas og Johannes og deres symboler: mennesket, løven, oksen og ørnen. Over prædikestolen er der en lydhimmel med duen, Helligåndens symbol.
Kirkens smukke pulpitur (i barok stil og af fyrretræ) er opsat i slutningen af 1600-tallet, mens Danmark igen var i krig og landet fattigt. Ud mod kirkerummet er det inddelt i 13 felter. I det midterste felt er et billede af Jesus, der prædiker, de øvrige tolv felter var før 1929 dækket af en brun maling, og man mente, at den dækkede over billeder af de tolv apostle.
Ved restaureringen fandt man imidlertid 12 dejlige billeder af markblomster. Det er tankevækkende, at kunstnerne har valgt motivet fra Jesu Bjergprædiken om ikke at bekymre sig: "Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som én af dem ..." (Matt. 6).
Orglet er bygget af Bruno Christensen & Sønner, og blev indviet mandag den 10. maj 1982, efter kirkens lukning i 4 måneder pga. restaurering. Kirkeklokken er støbt af bronze, vejer ca. 320 kg. og har en diameter på 810 mm. Den er desuden slyngebom ophængt i modsætning til en vuggebom. Den bærer årstallet 1790 samt inskriptionen: "Denne klokke er af Weielby kirkes nærværend ejer Agent og borgmester Bruun i Fredericia udi år 1790 bekostet omstøbt efter at den ved ringen for Søren Hansen i Trell hans moders liig var voldeligen bleven i stykker slagen"
I en rundkreds øverst på klokken står de oldenborgske kongers navnetræk, indbefattet Christian VII. Heraf kan man også slutte sig til klokkens alder. Endvidere står der: "Støbt af D. H. Reimer klokkestøber i Randers N= 55"
Baggrunden for inskriptionen er denne: Da Christian Bang skulle ringe med klokken ved Ane Petersdatters begravelse den 6. februar 1783 faldt knebelen af. Klokkeren tog derfor knebelen i hånden og slog så hårdt på klokken med den, at klokken revnede. Kirkens ejer, Johannes Iver Bruun, forlangte at Anes søn, Søren Hansen på Enggården i Trelde skulle betale for reparation af klokken. Det nægtede Søren Hansen, hvorefter Bruun anlagde sag mod ham. Man måtte gennem to retssager, inden Højesteret i 1790 frikendte Søren Hansen og lod Bruun betale 25 rdl i sagsomkostninger, foruden klokkens reparation

Kilde: Kirkens hjemmeside

Tilbage til Haderslev Stift