Danske Kirker

Hvorfor begynder man at tage billeder af danske kirker? Ja, min interesse for kirker begyndte under et besøg på Færøerne. Vi besøgte Saksun Kirke, på den nordvestlige side af Streymoy. Her ligger den idylliske kirke, tæt på den lagune lignende fjord. Der har været kirke her siden middelalderen, men den blev nedlagt under reformationen. Indtil 1858 måtte bygdens folk gå over fjeldet til Tjørnuvik, når de skulle i kirke. I 1858 blev kirken i Tjørnuvík brudt ned og genopført i Saksun, dog i sten og ikke i træ, men indvendigt blev den bedre bevaret. Denne historie fik mig til at læse om andre kirker med en ligeså interessant historie. 

 

I Danmark har vi knap 2000 middelalder kirker. Det vil sige kirker, der er bygget fra vikingetidens ophør omkring år 1050, til reformationen i 1536. I den periode var den romersk-katolske kirke den officielle kirke i Danmark. Magten var delt mellem konge, adel og kirke. Jeg synes det er fascinerende at disse kirker har stået i snart 1000 år i et samfund, hvor tro og samfund har ændret sig radikalt. Fra det uopdyrkede middelalder landskab, til det kulturland vi kender i dag. De har overlevet meget, og deres formål er skiftet gennem tiderne.

 

Man bliver ofte mødt med hovedrysten, når man fortæller at man er i gang med at fotografere samtlige danske kirker. Men det næste spørgsmål er så, om man nu har taget billeder af den og den kirke. Kirker, som man personligt har et forhold til, eller bare har bemærket på ture rundt i Danmark. 

 

Vi har som mål at ligge et billede ud på nettet af hver kirke i Danmark. Samtidigt med, at vi fotograferer alle kirkerne kommer vi også rundt i landet. Der er vel næppe ret mange, der har besøgt så mange landsbyer og småøer, som folk der har denne interesse. 

 

Ligesom kirkerne tilhører os alle, gør billederne det også. Vil du bruge et af vores billeder kan du få filen tilsendt ved henvendelse til This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

 

God fornøjelse.

Om kirker

 

Folkekirkerne